R.U.M. Original Tekstil Fiskenet er grøn og lavet af Fiskenet.
Fiskenettet er opsamlet og sorteret i og omkring Danmark for at sikre den højeste kvalitet og farve kombination. Plastikken er hentet fra de skandinaviske have og havne. Primært fra Danmark, Færøerne og Island, men også helt ud i internationale farvande.
Polstring fås i 21 flotte farver fra Kvadrat Re-wool. Levering 6 uger.
Du kan også vælge polstring med læder fra Sørensen Leather. Kontakt os da direkte.
Brug - R.U.M. er oplagt som både spisebordsstol, til arbejdsværelset eller på børneværelset. Om det er børnefødselsdag eller om svigerfamilien kommer på besøg., så kan R.U.M.-stolen bære lidt af hvert. Et bæredygtigt design møbel der ikke bare er rigtigt godt at sidde på, men som også passer perfekt ind i vores fælles ambition om en grøn fremtid.
R.U.M. fås også med armlæn og som udendørsstol.
Design - Udtrykket på stolen er skabt af C.F. Møller Design, som er en integreret del af C.F. Møller Arkitekter, en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder. C.F. Møller Design samarbejder om international udvikling af innovative og betydningsfulde produkter for mennesker, bygninger og byer.
Deres og vores vision er at forbedre livet for mennesker og planeten.
C.F. Møller Design beskriver skabelsen af R.U.M. som venlig, behagelig og praktisk, med henblik på brug i offentlige rum, hos virksomheder og i private hjem.
Bæredygtighed - R.U.M. er kort for Re-Used Materials og R.U.M. er bæredygtig. Genanvendt Fiskenet, E-affald (post consumer), ølfustager og cirkulær økonomi er nøgleord.
Den cirkulære tankegang ses i, at der kun er blevet brugt to materialer i produktionen af R.U.M. og at begge disse materialer kan genanvendes 100% til nye Wehlers møbler.
Dimensioner - bredde: 46 cm, siddehøjde: 47 cm, sædedybde: 43 cm