Vores helt nye og spændende samarbejde med Carlsberg er nu live!
R.U.M. Armlæn Carlsberg er skabt i et samarbejde mellem Wehlers, Carlsberg og A:GAIN. Materialet er fremstillet af plastik fra Carlsbergs øl fustager og Wehlers’ fiskenet, som upcycles til en robust masse, vi kan bruge til vores bæredygtige møbler.
Når Carlsbergs fustager er tomme, indgår de i Carlsbergs eget pantsystem, hvilket giver os mulighed for inkludere dem i vores øko-system og sikre at alle materialer bliver genanvendt for en bæredygtig fremtid.
Brug - R.U.M. Armlæn Carlsberg er oplagt som både spisebordsstol, til arbejdsværelset eller på børneværelset. Om det er børnefødselsdag eller om svigerfamilien kommer på besøg., så kan R.U.M.-stolen bære lidt af hvert. Et bæredygtigt design møbel der ikke bare er rigtigt godt at sidde på, men som også passer perfekt ind i vores fælles ambition om en grøn fremtid.
R.U.M. Armlæn Carlsberg fås også med polstret sæde i 21 forskellige farver fra Kvadrat Rewool eller med læder fra Sørensen Leather.
Design - Udtrykket på stolen er skabt af C.F. Møller Design, som er en integreret del af C.F. Møller Arkitekter, en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder. C.F. Møller Design samarbejder om international udvikling af innovative og betydningsfulde produkter for mennesker, bygninger og byer.
Bæredygtighed - R.U.M. er kort for Re-Used Materials og R.U.M. er bæredygtig. Genanvendt Fiskenet, E-affald (post consumer), ølfustager og cirkulær økonomi er nøgleord.
Den cirkulære tankegang ses i, at der kun er blevet brugt to materialer i produktionen af R.U.M. og at begge disse materialer kan genanvendes 100% til nye Wehlers møbler.
Dimensioner - bredde: 46 cm, siddehøjde: 47 cm, sædedybde: 43 cm